Techie-mærket
Hvorfor?
Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.
Det samfund og den verden er i stigende grad digital eller styret af algoritmer og computere, derfor bør vi som korps ikke vige uden om dette område, men påtage os at give børn og unge de færdigheder, som der er brug for i et samfund anno 2021 og længere frem i tiden.
Teknologi er en så stor del af hverdagen, det burde også være en naturlig del af spejderarbejdet. Lad os gøre spejderne i stand til at forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for bare at bruge den.
Hvordan?
Du kan være med til at teste materialet af - lige pt. er det mest fokuseret på tropsspejdere og at patruljen på et patruljemøde kan prøve en række af opgaverne af helt selv. Dette med udgangspunkt i at det måske kan være svært at finde en spejderlejder, som er velbevandret i disse emner. Det skal være nemt at gå til, det er ihvertfald tanken bag. Man er også meget velkommen til at skrive til techie (at) 3vv.dk hvis man gerne vil have hjælp til opgaverne.
Nogle af opgaverne kræver at man indkøber noget udstyr, men jeg har prøvet at lægge vægt på at det skulle være muligt at tage mærket uden af bruge hele grenbudgettet på at tage dette mærke.
Opgaverne
Her kommer en liste over de foreløbige opgaver:
- Sådan virker en lås ( lær lidt om IT-Sikkerhed )
- Smør en Peanutbutter & Jelly sandwich ( lær lidt om Algoritme-design )
- Hvordan sorterer vi? ( mere om algoritmer og parallelisering )
- Programmer din egen robot ( lær lidt om drag & drop kode )
- Lær at lodde ( lav din egen lommelygte)
- Oplæg til tur eller foredrag
Har du lyst til at hjælpe?
Ekstra ideer til opgaver tages der gerne imod - sammen løfter vi i flok.