Vores 1. arbejdsdag sidste år var en kæmpe success og vi nåede stort set alt vi havde sat os for. Men som bekendt vokser brændenælder stadig, træer vælter i vinden, afsætningspladser skal laves og god maling der ellers var rød bliver gammel og grøn - så derfor har vi brug for jeres hjælp igen. Vi afholder derfor vores 2. arbejdsdag på Bavnen
lørdag d. 4. september kl. 10 - 17
Vi sørger for frokost til det arbejdende folk og der vil selvfølgelig være vand, the og kaffe ad libitum hele dagen, samt plads til hyggelige pauser med snak og grin. Til lejligheden har vi fået lavet et mærke som spejderne kan få på uniformen. Det ser således ud og vi kalder det for vores "Build-a-Bavn" mærke. Farverne skifter alt efter året.
Alle forældre+spejdere store som små er velkomne, det samme gælder søskende og andre familiemedlemmer, der kan tænke sig en lørdag i det grønne. Vi tænder gerne et bål og man må gerne sidde og snitte i en pind. Vi har de fleste maskiner på Bavnen, så I behøver som udgangspunkt ikke tage noget med (andet end godt humør) og vi kan helt sikkert også finde opgaver til dem der har tommelfingrene skruet omvendt på ;-)
TILMELDING SENEST onsdag d. 1. september via linket her:
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfGz92X-DzBmObcf-yVnsLG05FHRbiHwhnGLxQcdQ_oGyXpxg/viewform
Bavnens addresse er: Rosenlundvej 14, 3540 Lynge - OBS: Der er IKKE parkeringsplads til alle ved hytten (2 pladser), så parker MEGET gerne din bil ved parkeringspladsen, ved indgangen af Krogenlund skov (Mørdrupvej 1, 3540 Lynge). Det er ca. 5 min. gang fra hytten.
(se flere detaljer om hvordan kommer man der på bavnen.dk)